top of page

Sundhed og træning

STOTT PILATES

Stott Pilates er en videreudvikling af Joseph Pilates metode, denne videreudvikling er foretaget af idrætslæger og fysioterapeuter. Stott Pilates træning giver styrke, smidighed, balance og udholdenhed, der sikrer den bedste stabilitet i nakke/skuldre/ryg/bækken og dermed bedre funktion i arme og ben.

Patient with Healthcare Nurse

MEDICINSK TRÆNINGSTERAPI

Vi arbejder med konceptet Medicinsk Trænings Terapi (MTT), der er udviklet af fysioterapeuter gennem 30 år. Grundtanken bag MTT er at patienten ikke låses i et træningapparat, men selv er den aktive part. MTT- apparater er specialkonstrueret, så øvelser og modstand kan tilpasses individuelt.
Et vigtigt princip i MTT er, at træningen skal være funktionel, dvs. have stor overførselsværdi til hverdagen. Træningen tager derfor ikke bare hensyn til de enkeltes skade/symptomer, men også til de forudsætninger, der er nødvendig for at kunne fungere på arbejde og i fritiden.

TRX - SUSPENSION TRAINING

TRX Suspension Training er funktionel træning for hele kroppen og adskiller sig fra den mere konventionelle træning ved at engagere flere led og muskler i bevægelserne. 

TRX Suspension Training er for dig, der vil være meget bedre til det du er god til.
Uanset om du vil have en stærkere krop og være bedre til at bevæge dig, eller du vil være meget bedre til en bestemt sportsgren, så vil du få stor gavn af at implementere TRX Suspension Training i din dagligdag.  Øvelserne er en kombination af dynamiske bevægelser og statiske positioner. I alle øvelserne bliver hele din core engageret og du udfordres på både balance, styrke, mobilitet, fleksibilitet og udholdenhed.

SUNDHEDSPROFIL

Med Cardion får man et unikt indblik i sin egen sundhedstilstand.
Vi vil her bruge sundhedsprofilen som et afsæt til at få overblik og motivation til gradvis forandring og opleve forbedring af egen sundhed.
Cardion testen er evidensbaseret ud fra Sundhedsstyrelsens KRAMS faktorer, Bo Netter Strøm (stress) og WHO5 trivsel
Medarbejderen får udleveret en testkode og udfylder Cardion sundhedsprofilen hjemme.
Medarbejderen får personlig feedback på testen. Dels i form af Cardionhjulet, dels en skriftlig feedback over stærke områder og områder, hvor der er god mulighed for forbedring.
Virksomheden får et anonymiseret 360 graders overblik på medarbejdernes generelle sundhed.
Dette kan vi guide virksomheden og jeres medarbejdere til sunde indsatser og forandringer.

Varmtvandsbassin

Vi tilbyder flere ugentlige hold, hvor træningen foregår i varmt vand. Denne form for træning er en fantastisk mulighed for at lave skånsom træning for kredsløb, muskler og led.

Bassintræning henvender sig til alle, men er især gavnligt for dig der er meget smerte- og funktionspåvirket ved almen træning. Det er også meget relevant for alle med især belastningsrelateret smerter som ved slidgigt, leddegigt eller efter operation. For gravide med ryg eller bækkensmerter er denne form for træning også meget effektiv og smertelindrende.

 

bottom of page