Fire tip til at kvitte rygsmerter

Opdateret: 24. sept. 2019

Smerter i ryg og lænd er en fast del af hverdagen for mange. Skænk din ryg opmærksomhed og træn de små stabiliserende muskler, der ligesom danner et ’korset’ om din ryg.


Både vi og vores kollegaer i de andre godt 65 FysioDanmark-klinikker oplever at smerter i ryggen

ignoreres og at mange dulmer symptomerne med smertestillende medicin. Det går på sigt ud over

livskvaliteten.

Uanset om det er akutte rygsmerter, hold i ryggen eller kroniske rygsmerter, så påvirker rygsmerter hverdagen. Sygemelding og aflysning af sociale arrangementer følger ofte med.

Det er vigtigt at vide, hvad der er årsag til smerterne for at blive problemet kvit. Ofte handler det om at ændre bevægemønstre og hverdagsrutiner samt om træning.

De store overflademuskler er ikke smarte nok

Du kan selv aktivt gøre noget for at lindre og forebygge rygsmerter. Det handler om at aktivere og styrke ryggens små dybe stabiliserende muskler først. Det er dem, der beskytter dine led.

Vores bedste råd er, at du skal fokusere på de små stabiliserende muskler i din ryg. De fungerer som et beskyttende korset,” fortæller Rasmus Jønsson og fortsætter: ”De store muskler ligger længere væk fra leddet og er egnet til at skabe bevægelse. Sammen med en af vores fysioterapeuter kan du finde ud af, hvilke dele af dit korset, der skal stabiliseres. Og derefter skal de store muskler selvfølgelig også i gang.”

Små bevægelser i de små muskler lønner sig

Der findes ingen ”mirakel-rygøvelse”, der er god til alle mennesker og alle rygsmerter, men det er vigtigt, at du opbygger din ryg, så den bliver stabil og stærk – det lindrer eksisterende problemer og forebygger nye.

Du kan begynde med det samme, og det lønner sig. Et australsk forskningsstudie viser, at 75 % af en gruppe med lændehold fik tilbagefald og nye smerter inden for et år, hvis de ikke trænede ryggen.

Det kan godt være svært at komme i gang. Vil du gerne vide mere om stabilitetstræning af ryggen og have hjælp til at komme i gang, så kontakt os på 86 62 22 54 eller info@fysiodanmark-viborg.dk.

86 62 22 54

©2018 by FysioDanmark Viborg.