
FYSIOTERAPEUTISK LØBESTILSANALYSE
Analysen vurderer, hvordan du bevæger dig under løb. Den er et fysioterapeutisk redskab til at lokalisere en årsag til dine smerter/skader i forbindelse med løb.
Hvis du ønsker mere viden om din løbestil eller skadesproblematik er en løbestilsanalyse relevant.
-
Er du skadet og forhindrer det dig i at løbetræne?
-
Har du stadig problemer, selvom du er blevet testet i dine løbesko og har løbetrænet på fornuftig vis?
Så er det en god idé at få foretaget en løbestilsanalyse.
En løbestilsanalyse kan afsløre stærke og svage muskelgrupper, asymmetri og ubalancer under dit løb. Videooptagelser i slowmotion kan afdække selv de mindste detaljer ved netop din løbestil. Der sættes fokus på hele din krop, da løbeskader ofte kan relatere sig til fødder, underben, knæ, bækken/hofte og ryg.
Ud fra løbestilsanalysen vejleder fysioterapeuten dig i individuelle træningsøvelser, skovalg og indlægssåler, såfremt fysioterapeuten skønner det er relevant.
Samtidig kan vi under analysen ofte give dig et visuelt billede af hvilke faktorer, der har indvirkning på din skadesproblematik. Alt dette får du selvfølgelig en præsentation af sammen med konklusion og øvelser.
En løbestilsanalyse hos Viborg Fysioterapi, foretages kun af en specialuddannet fysioterapeut.
Når du skal have foretaget en løbestilsanalyse, er det vigtigt, du medbringer:
-
Alle dine løbesko og eventuelle indlægssåler
-
Korte shorts/tights, lagen og håndklæde, og for kvinders vedkommende en sports-bh eller top
-
Eventuel henvisning eller oplysninger/billeder fra tidligere undersøgelser